Hvis du vil donere et frivilligt beløb for at støtte min kunstneriske udvikling og udstillingsaktivitet, vil det blive værdsat højt:
 ...eller hvis du vil følge med i mine aktiviteter, og dermed blive inviteret til mine udstillinger, så tilmeld dig min nyhedsmail
 

Bjørn Eriksen maler musikken.

12.12.2017 udkommer billedkunstner og komponist Bjørn Eriksen med sine første moderne klassiske kompositioner i 3 udgivelser (demoer).

Den første udgivelse er hans 1. symfoni: ZIM ZIM som er i 3 satser.

Den anden udgivelse er et requiem: REQUIEM i 3 satser, Morning, Midday, Evening.

Den tredje udgivelse: Modern Classical Music Bouquet indeholder 14 værker for varierende besætning.

Som komponist "maler" Bjørn Eriksen musikken, og bruger løs af den billedkunstneriske begrebsverden overført til musikkens. For eksempel "simultankontrasten", som i billedkunsten bevirker at øjet presses til at se farver som ikke er, med andre ord farver som ikke er malet på lærredet. På samme måde i musikken: i bestemte klanglige sammenhænge høres toner som ikke er skrevet, og det som ér skrevet, opfattes på en anden måde end den skrevne og spillede måde.

Bjørn Eriksen er af den overbevisning, at det moderne klassiske ikke kan overleve uden de klassiske rødder. I billedkunstens verden oplever han at modernismen og postmodernismen forsager rødderne fra klassicismen og renæssancen. Alt er tilladt, bare ikke noget vi "har set før"! En selvmodsigelse der vil noget, når man tænker på paradigmet i postmodernismen: alt er tilladt og den uendelige frihed truer.

Udgangspunktet for disse 3 udgivelser er hans oplevelse af, at den moderne klassiske musik nærmer sig en afgrund som består af noget lignende, hvor den musikalske idé ofte reduceres til et klangligt "kaos".

I disse 3 udgivelser har han som et modsvar arbejdet med at forbinde det klassisk melodiske med det moderne klassiske lydunivers.

ZIM ZIM er bygget op efter 3 simple idéer.

Første sats indledes ganske minimalistisk, intuitionens kraft som herskende idé. Man føres ad tilsyneladende kendte musikalske stier, men med et moderne musikalsk greb. Disharmonien spændes op mod det harmoniske.
Anden sats bygger på en simpel matematisk idé. En lille melodistump føres fra den øverste del af partituret til den nederste, i gentagne sekvenser. Idé og virkelig kunne dog ikke gå helt i spænd, hvorfor en del af satsen ender med en "dekonstruktion", hvor mønstret bliver nedbrudt og genopbygget, vendt på hovedet og varieret uforudsigeligt.
Selve klangen i de enkelte instrumenter, gør at melodistumpen aldrig høres som helt det samme, og presses ydermere af de musikalske vendinger de andre instrumenter gør sig i. En form for musikalsk "simultankontrast".
Tredie sats er et modforhold mellem det voldsomme og det spinkle udtryk.

Den klare melodiske idé og den lykkelige stemning i trediesatsen afrunder og fuldender værket.

REQUIEM består af 3 korte satser: Morning, Midday og Evening.
Det starter som et næsten klassisk værk, men ændrer karakter undervejs. Først er det ganske klodset og næsten parodisk, med en barnlig skrøbelighed. Langsomt sniger skønheden og melankolien sig ind. Derefter længslen, tvivlen og det ophøjede. Som livet selv udfolder Requiem sig i al sin gru og skønhed.

Morning, Midday og Evening kan også læses som Ungdom, Voksenliv og Alderdom, eller solens bane på himlen.

Man skulle nødigt komme for sent med sit requiem, derfor skrev han det som det første!

Modern Classical Music Bouquet

Består af 14 værker som også leger med det klassiske og det moderne klassiske begreb.

"Der hvor jeg står, ser og hører jeg verden på ny, derfor er undersøgelsen af de enkelte instrumenters klanglige muligheder en grundforskning for mig. Ligeledes er de klanglige sammensætninger af forskellige instrumenter en udfordring for mig.

I Liberation Of The Bassoons forsøger 4 fagotter at spille sammen, og jeg leger jeg med idéen om det trættende i at spille underlægning for andre instrumenter. Fagotterne er levende væsener, der bliver trætte af deres rolle i orkestersammenhæng. Derfor spiller de forkert og går derefter i stå. En af fagotterne foreslår så en anden måde at spille på, men det ender heller ikke alt for godt," udtaler Bjørn Eriksen.


Musikken har altid været der sammen med billedkunsten. Eriksen har altid kunnet "se" og altid kunnet "høre". Da han var 18 år hørte han sin første symfoni i hovedet, men først nu har han skrevet den! I sine unge dage valgte han ganske vist billedkunsten, men det ser ud til at musikken nu har valgt ham.

De tre udgivelser kan streames på samtlige streamingstjenester: Spotify, Klicktrack, Deezer, iTunes osv.
Kan også lyttes til på SoundCloud.

Det siger de:
"Bjørn Eriksens musik er interessant, spændende og original! Han besidder en stram musikalsk formsans! "
Svend Aaquist, dirigent og komponist.

"Jeg har mødtes adskillige gange med Bjørn Eriksen i efteråret 2016 og givet feedback på hans musik, samt undervisning i guitar og klaver. Fra starten slog det mig hvor alsidig en komponist han er; fra børnesange, pop-folk, klassiske korværker til lettere avantgarde, minimalistisk og eksperimenterende instrumentalmusik. På trods af - eller måske i kraft af også - at han er relativt utrænet teknisk set, har han en imponerende skaberkraft, et glimrende gehør og en stor musikalitet"
Jacob Speake, sangskriver/underviser.

Øvrige udgivelser:
Lillepigen og dukken, single 2016
Sov lille barn, album 2017

..............................................................................................................................................................

01.09.2017

Det er med stor glæde, at vi inviterer til 2 x release party den 23. + 24. september
begge dage kl. 14-17 i legeHUSET, Blistrupvej 14, 2610 Rødovre.
Kom og hør et par numre fra Bjørn Eriksens første album.
Se og sans kataloget "Brændende Kærlighed. Dansk madkultur ifølge Jonna Pedersen" samt malerier fra serien.

 

Program for 2 x releaseparty 23. + 24. september

Kl. 15.-15.30
Inge Schjødt byder velkommen
Digtoplæsning fra kataloget "Brændende Kærlighed" - ved Jonna Pedersen
Musikalsk underholdning - ved Bjørn Eriksen og Jacob Speake


Album release af "Sov lille barn" - Bjørn Eriksens første album med poetiske og eventyrlige godnatsange til børn og voksne featuring bl.a. Karsten Vogel og Jacob Speake
"Sov lille barn" udkommer 15. september 2017 på Spotity, iTunes, YouTune, Deezer m.fl.


Komponist og billedkunstner Bjørn Eriksen udgiver sit første album "Sov lille barn" med 12 fængende godnatsange til børn og voksne. Masser af fantasi, drømmeri og passion for billedskabende ord skinner igennem albummet, hvor der er kræset for de musikalske udtryk på hvert enkelt nummer.

Karsten Vogel medvirker med sin karakteristiske saxofon på to numre, Jacob Speake leverer levende guitarspil, Niels Bugge bidrager med sin spanske guitar, Christina Clancy på tværfløjte, Lea Havelund Rasmussen på cello og Per Brynoldt på trompet. Cecilie Rau Petersen og Ida-Maria Ailurophilos akkompagnerer med deres smukke stemmer på kor.

Drømmeverden inspireret af barndom, børn og barnebarn
Godnatsangene bevæger sig i en drømmeverden, hvor vi bl.a. møder "Drømmehunden" og "Drømmehattten" samt "Månebarn" og "Den stribede". Inspirationen har Bjørn Eriksen hentet fra sin egen barndom, sine egne børn og sit barnebarn. På albummets første nummer "Solen synker smukt" synger han "du skal bo på et slot for sjov" og refererer til sin egen opvækst ved Nyborg Slot.
"Solen synker smukt" legitimerer de sange, der følger efter, hvor Bjørn Eriksens datter Zenia er "Pige nummer to", som udtrykker alt med ordet "ko", og sønnen Rane er drengen i "Lillemandens screwdriver". Barnebarnet Gabriel har fået sin egen fødselsdagssang med påmindelser om, at livet er et eventyr, og gaver kun er ting. Det iørefaldende og eventyrlige nummer "Sov lille barn" er en omvendt godnatsang, der lægger op til leg og skal ikke spilles for sent. Albummet rundes af med en godmorgensang "Sangen om undulaten", der omhandler Bjørn Eriksens første legesyge og kælne undulat.

Revitalisering af genren godnatsange
Med albummet "Sov lille barn" ønsker Bjørn Eriksen at revitalisere genren godnatsange. Ligesom han i sit 40 årige virke som billedkunstner har sine rødder i traditionen og på samme tid forholder sig til nutiden, står han på albummet ved sine lyriske rødder som f.eks. Frank Jæger, Halfdan Rasmussen, Benny Andersen og skriver sine tekster i en blanding af gamle og nye vendinger. Sangene besidder både en alvorlig og en humoristisk tone, som henvender sig både til børn, forældre og deres bedsteforældre. "Sov lille barn" er testet på børn, og virker med garanti!

Booklet med tekster og becifringer - tegn din egen drømmeverden
Til albummet udgives en booklet med alle tekster og becifringer, så forældre og bedsteforældre selv kan synge og spille numrene ved godnattid. Ved flere af sangene har Bjørn Eriksen afsat plads til at barnet kan tegne sin egen udgave af den pågældende sang og dermed udfolde sin egen drømmeverden.

Katalogudgivelse af "Brændende Kærlighed. Dansk madkultur ifølge Jonna Pedersen" med tekst af Inge Schjødt

I projektet "Brændende Kærlighed" har Jonna Pedersen undersøgt vores madkultur i en serie malerier, collager og digte. Malerierne, collagerne og 7 digte er udgivet i kataloget med samme navn, hvortil kunstformidler Inge Schjødt har bidraget med en tekst, der omhandler Jonna Pedersens proces med projektet og bevæggrunde.

Til alle malerierne har retten "stået model" for kunstneren i atelieret. Jonna Pedersen har brugt værkerne som inspiration til at udtrykke sanseligheden omkring mad i sine prosa-digte, der akkompagnerer de respektive værker i kataloget. Collagerne i kataloget er skabt ud fra et opskriftshæfte og i hver collage indgår opskriften på den pågældende ret.

Kataloget er på 60 sider og kan erhverves den 23. og 24. september for 50 kr.

Send en mail til kunst@jonnapedersen.dk mailto:kunst@jonnapedersen.dk hvis du ønsker at få tilsendt et eksemplar (+ porto 32 kr.).

......................................................................................................................................................

06.04 2017 Statens Kunstfond har støttet min musical "Anabells Drømmeverden" 
 
Kære kunstvenner,
 
Bjørn Eriksen fejrer 100 års virke: invitation til 40 års jubilæumsudstilling + 60 års fødselsdag
I weekenden 22.-23. april, begge dage kl 14-17, markerer Bjørn Eriksen sit 40 års jubilæum og 60 års fødselsdag
ved at invitere på kunstudstilling og musik i sit atelier legeHUSET, Blistrupvej 14, 2610 Rødovre.
Program 22. april kl. 14.30:
Bjørn Eriksen fortæller om sin kunst.
Musiker, sanger og komponist Jacob Speake fortæller om Bjørns musik.
Musikalsk indslag: Jacob Speake og Bjørn Eriksen.

Program 23. april kl. 14.30:
Bjørn Eriksen fortæller om sin kunst og synger et par sange.
 
 


Bjørn Eriksen har hele livet igennem haft et stort indre behov for at udtrykke sig kunstnerisk. Fra barnsben udtrykte han sig gennem tegninger og malerier
og havde allerede som 20-årig sin første soloudstilling på Galleri Danehof i hjembyen Nyborg. Sin ungdom tilbragte han på Færøerne med at male og fik her
en privat uddannelse i komposition og musik. Behovet for at blive endnu bedre førte ham til optagelse på Danmarks Design Skole i København og herefter
tog den kunstneriske karriere fart.

I 1985 debuterede han på Kunstnernes Efterårsudstilling, så fulgte deltagelse på 10 censurerede udstillinger, galleriudstillinger i bl.a. New York, Berlin, Køln,
Barcelona, Hamborg, London, Amsterdam, Cape Town og i anerkendte danske gallerier, kunsthaller og museer bl.a. Gl. Holtegaard, Kunstcentret Silkeborg Bad,
Frederikshavn Kunstmuseum.

I sin billedkunst har Bjørn Eriksen primært beskæftiget sig med mennesket, kroppen og person portrættet. Han har brugt få penselstrøg til at sætte hele figuren
på plads, som Matisse, som Picasso gjorde det. Men på sin egen Eriksenske facon. Mange personligheder som bl.a. Rødovres borgmester Erik Nielsen har siddet
portræt for kunstneren i hans atelier legeHUSET i Rødovre.
Mennesker og menneskets grundvilkår er fortsat temaer, der er i centrum i Bjørn Eriksens kunst. Over de seneste år er musikken kommet tilbage med fuld
styrke. Bjørn Eriksen komponerer det, som han hører i sit indre, og det er ikke så lidt! Genren er bred, spænder fra moderne viser, godnat sange for børn
til klassiske værker som strygekvartetter og klaverstykker. I 2016 blev den første single udgivet, og der er meget mere på vej.

Per Brynholdt, trompetist i Det Kongelige Teaters Publikumsorkester, kalder Bjørn Eriksen for ”en musikalsk troldmand og et geni med farver og fantasi.”
Om det er musikken eller maleriet, så er Bjørn Eriksen kompromisløs, når han svinger penslen eller sin musikalske tryllestav. Grundkernen i hans virke
er livsglæde. En livsglæde som er smittende, og som man tror umulig, velvidende at Bjørn Eriksen lever med en svær og dagligt invaliderende bipolar lidelse.

Vi håber at se mange af jer.

P.S. Hvis I påtænker at medbringe en gave, så vil Bjørn foretrække en økonomisk støtte til hjælp til næste musikudgivelse.
Mobile Pay: 26216672
 
Bedste hilsner
Bjørn Eriksen & Jonna Pedersen

legeHUSET, Blistrupvej 14, 2610 Rødovre
www.jonnapedersen.dk / kunst@jonnapedersen.dk / 26216672
www.instagram.com/artistjonnapedersen
www.facebook.com/jonnapedersen.art

www.eriksen.be / be@eriksen.be / 60702406
www.instagram.com/artistbjoerneriksen 
www.facebook.com/bjorneriksenartist

.............................................................................................................................................................




Er i øjeblikket mest fokuseret på at skrive musik.
Du kan lytte til min første single på de fleste streamingstjenester.
Se mere under menupunktet "Musik".

Optræder i "
Speakes Corner" på Tjili Pop, Rantzausgade 28, onsdag den 22 marts, kl. 21:00
Jeg vil synge 3 eller 4 af mine nye ballader og børnesange, sammen med Jacob Speake iøvrigt!



___________________________________________________________________


PING-PONG - SOLOUDSTILLING I PAKHUSET, NYKØBING SJ.
sammen med Marie J. Engelsvold



Bjørn Eriksen til venstre: "Charlotte" og Marie J.Engelsvold til højre: "Doubt"

Fernisering lørdag 1. november kl 14-16
Pakhuset
Vesterbro Torv 4
4500 Nykøbing Sjælland

OM UDSTILLINGEN PING-PONG:
Vi har i vores forskellige billedkunstneriske virke fundet et fælles ståsted i vores optagethed af mennesket og det psykiske rum.

Vi vil påstå at værkerne kan kommunikere på det følelsesmæssige plan, alt efter hvordan de er placeret i rummet og i forhold til hinanden.

Værkerne er sat sammen parvis eller i små grupper, ikke ud fra et æstetisk eller formmæssigt hensyn, men hvordan de som små samlede installationer, kan fortælle deres egne små historier i et samspil.

Værkerne blander sig med hinanden, ophængningen er med vilje ikke "pæn", men skaber disharmonier, larmer, er påtrængende og i nogle tilfælde placeret langt oppe i et hjørne af en væg hvor de stille hvisker til beskueren.
De hænger, svæver, balancerer, dominerer og mister balancen. Rekvisitter fra vores værksteder, såsom stiger, arbejdsborde, taburetter, lamper m.m indgår i udstillingen for at gøre stemningen mere intim og uhøjtidelig.

Vi begge arbejder med at forene det emotionelle og det intellektuelle i vores kunst, og som mange andre billedkunstnere har vi erfaret at man ikke kan bruge intellektet hele vejen i processen men må lade følelserne og anelserne tage plads, for at værket komme til at mærkes “rigtigt”. Det er hele tiden en ping-pong dialog som foregår mellem hjerte og hjerne.

Med denne udstilling vil vi lade dialogen fortsætte ud i udstillingsrummet, hvor beskuerne forhåbentligt vil tage del i “snakken”.

Marie J. Engelsvold arbejder hovedsageligt med skulptur og tegning.
Bjørn Eriksen arbejder med maleri.

Marie J. Engelsvold / www.marie-j.dk
Uddannet på Danmarks Design Skole og Kunstskolen Spektrum.
Udstillet på mange censurerede udstillinger, udstillingssteder og gallerier.
Medlem af Billedkunstnernes Forbund BKF.

Bjørn Eriksen / www.eriksen.be
Danmarks Design Skole 1986-88.
Optaget i Weilbach’s Kunstnerleksikon.
Medlem af Billedkunstnernes Forbund BKF.
Udstillet i ind- og udland.

___________________________________________________________________

KUNSTFORENING FOYER'EN TAASTRUP
 


Fra den 29. september til den 23. oktober udstiller jeg i Kunstforeningen Foyer'en, hvor der adgang for offentligheden.

Jeg vil gerne invitere jer til fernisering på udstillingen
Onsdag den 1. oktober, kl 19.30

På udstillingen viser jeg nyeste malerier og akvareller.
Det vil også være muligt at erhverve særtrykket af mit VM værk "The Goddess of Art and Football". Særtrykket er kun udgivet i 20 eksemplarer, nummererede og signerede.
Original maleriet udstilles til november på National Museet i Rio de Janero sammen med mine 5 øvrige VM malerier skabt specifikt til VM i fodbold i år.

Taastrup Idræts Haller
Parkvej 78
2630 Taastrup
http://www.kunstforeningenfoyeren.dk 

Udstillingen er åben alle ugens dage, hverdage kl 8-22 og i weekender normalt kl 10-17.

___________________________________________________________________

GLOBAL VILLAGE 2014 - INTERNATIONAL GRUPPEUDSTILLING

Invitation til fernisering på udstillingen GLOBAL VILLAGE 2014
8. august - 13. september

Stor international kunstudstilling i Kulturhuset Brønden, hvor hele verden er samlet på én palet af forskellige kunstværker og spændende workshops.

Officiel åbning fredag den 8. august kl. 17.00-20.30.
Formand for kulturudvalget Steen Andersen åbner udstillingen.
Musik ved guitar-solist Kaare Norge kl 17.30 og 18.30

Global Village er en åben international platform for kunstnere fra mange steder på jorden. Mødet er det centrale tema, mødet mellem kunstnerne og publikum, “In real life”. For at opnå dette møde mellem kunstnere og publikum er udstillingen på rejse, og i år besøger den 3 lokaliteter: Abcoude i Holland, Landshut i Tyskland og Kulturhuset Brønden i Brøndby Strand.Udstillingen byder på installationer, street art, video og foto, men også mere traditionelle former som maleri og skulptur.Global Village viser en bred vifte af kvalitetskunst for alle. Her vil være noget for både den garvede kunstelsker såvel som det mindre trænede øje. Jeg deltager med et maleri.

Kulturhuset Brønden
Brøndby Strand Centrum 60
2660 Brøndby Strand

Global Village 2014 er en international gruppeudstilling af samtidskunst med 60 kunstnere fra hele verden. Jeg glæder mig til at udstille med alle disse spændende kunstnere:

Alain Poussot (Switzerland) - Albert van Loon (Netherlands) - Aleksandra Striapunina (Russia/Netherlands) - Amir Zainorin (Malaysia/Denmark) - Amira Al-Sharif (Yemen) - Ana Carvalho (Portugal) - Angel Miov (Rep. Macedonia) – Aniqa Fatima (Pakistan) - Arno Rollenberg (Netherlands) - Aysel Amirova (Azerbaijan) - Bea Peter (Switzerland/Netherlands) - Bente Bundsbaek (Denmark) - Bjorn Eriksen (Denmark) - Carly Schmitt (USA/Germany) - Carmen Heemels (Netherlands) - Catriona Stanton (Australia) - Chloe Coomans (Belgium) -Christine Fössmeier (Germany) - Cora de Lang (Argentina/Germany) - Danny Germansen (Denmark) - Denise Frechet (France) - Diane Meyer (USA) - Edth van Campfoort (Netherlands) - Elio Rodriguez (Cuba) - Evelien de Jong (Netherlands) - Frans Vendel (Netherlands) - Fred Michiels (Belgium) - Genevieve Holloway (USA/Netherlands) - Grietje Bouman (Netherlands) - Irene Anton (Germany) - Iris Perez (Dominican Republic) - Jaap Borgers (Netherlands) - Jan van Well (Netherlands) - Jelili Atiku (Nigeria) - Jeroen Molenaar (Netherlands) - Jeroen van Paassen (Netherlands) - Joan Priego (Spain) - Joe Bochynski (USA) - Jonna Pedersen (Denmark) - Jos Poeder (Netherlands) - Jouni Vesanen (Finland) - Kashmiri Khosa (India) - Katrine van Klaveren (Netherlands) - Kim Demane (Sweden/Netherlands) - Lakisha Fernando (Sri Lanka) - Li Lihong (China) - Maartje van den Heuvel (Netherlands) - Madina Abova (Russia) - Maja Kirovska (Rep. Macedonia) - Manish Strestha (Nepal) - Mansoor Chitzen (Iran) - Maria Wolfram (Finland) - Marko Gavrilovic (Serbia) - Markus Wimmer (Germany) - Mikko Snellman (Finland) - Monika Loster (Germany) - Niki Hare (UK) - Norbert Wille (Netherlands) - Odine Lang (Germany) - Orhan Rashtana (Belgium) - Pike Räsänen (Finland/Netherlands) - PJ Bruyniks (Netherlands) - Robert Roelink (Netherlands) - Sabina Shikhlinskaya (Azerbaijan) - Serge Hamad (France/USA) - Shamsia Hassani (Afghanistan) - Teppo Korte (Finland/Netherlands) - Tom Hughes (USA) - Uli Schmid (Germany) – Wrongpong (UK) - Zara Alexandrova (Bulgaria/Austria) - Zindzi Wijminga (Netherlands)

Udstillingen er støttet af:

 

PRESSE


 

Læs artiklen her

___________________________________________________________________

DANMARK KOMMER ALLIGEVEL MED TIL VM

Maleren Bjørn Eriksen er en af fem danske kunstnere, som repræsenterer Danmark ved et internationalt kulturfremstød ’Jogo das Artes - Nordic Countries and Football’, arrangeret i forbindelse med World Cup 2014 i Brasilien af det finsk og brasiliansk baserede AVA Galleria, støttet bl.a. af Instituto Cultural de Dinamarca - Det danske kulturinstitut i Brasilien.

Kunstnerens VM-motiv ’Goddess of Art and Football’ præsenteres i særtryk herhjemme hos Galleri Hegnhøj & Blyme 12. juni - 13. juli 2014 i Gothersgade 97, 1123 København K.


Bjørn Eriksens signaturværk til VM i Brasilien er ’The Goddess of Art and Football’, hvor han gengiver et koncentrat af den inciterende folkestemning under begivenheden. I motiverne, ’Offside’, ’The Referee’, ’The Header’, ’Football on my mind’ og ikke mindst i ’Third Half’ behandler Bjørn Eriksen andre situationer, som involverer såvel spillere som publikum, og som foregår uden for banen, nemlig hos tv-seeren, på gaden og på hotelværelset efter kampen, hvor de almene, eksistentielle dilemmaer fortættes under indflydelse af begivenheden, World Cup 2014.

Herhjemme inviteres det danske publikum til at komme og opleve fodboldatmosfæren i kunstnerisk fortolkning hos Galleri Hegnhøj & Blyme, Gothersgade 97 i København, hvor vi præsenterer en særudstilling med maleren Bjørn Eriksen og i samme anledning udgiver et særtryk af værket ’The Goddess of Art and Football’. Udstillingen varer fra 12. juni - 13. juli 2014. Særtrykket udgives eksklusivt i kun 20 eksemplarer, nummererede og signerede.

’Jogo das Artes - Nordic Countries and Football’ foregår i Rio de Janeiro bl.a. på Museu National og Centro de Artes Calouste Gulbenkian, hvor de originale værker udstilles. Alle værkerne er skabt til lejligheden efter invitation fra AVA Galleria Helsinki/Rio de Janeiro. De øvrige danske deltagere er Martin Berge, Pernille Stougaard, Amir Zainorin og Ole Skovsmose. I alt deltager 23 kunstnere fra Danmark, Finland, Sverige, Norge og Brasilien. Her kan publikum møde forskellige niveauer af dialog: mellem kunst og sport, den kulturelle dialog landene imellem, såvel som dialogen mellem forskellige kunstneriske stilarter.

27. maj - 27. juni: Centro Cultural Light, Rio de Janeiro, Brasilien
3. juni - 15. juli: Centro de Artes Calouste Gulbenkian, Rio de Janeiro, Brasilien
november-december: Museu National, Brasilien & Museu National Historica, Rio de Janeiro

Særophængning og særtryk udstilles 12. juni - 13. juli i

Galleri Hegnhøj & Blyme
Gothersgade 97,
1123 København K.


Læs hele artiklen her

___________________________________________________________________

SOLOUDSTILLING "SKYGGESPEJLET" I GALLERI HEGNHØJ & BLYME

 

1. november kl. 17 - 27. november kl. 18.

FERNISERING
fredag den 1. november kl. 17 - 21

På udstillingen ’SKYGGESPEJLET’ kan du se en mosaik af Bjørn Eriksens nyeste intuitive fortolkninger af menneskefiguren.
Maleren Bjørn Eriksen sætter mennesket i forgrunden, og udforsker forventninger og forvandlinger.
Hvad findes der mon i mellemgrunden, ja, og i spejlet, når dagen er forbi?

VELKOMMEN INDENFOR

Galleri Hegnhøj & Blyme
Gothersgade 97,
1123 København K.
Link til facebook begivenhed

Åbent: ons-fre 13-18, lør 11-16 og søn 12-17

Om udstillingen: - Vi kommer virkelig med en tur i maskinrummet foran Bjørn Eriksens lærreder.

Inspireret af ansigter fra Amsterdam og New York, inspireret af automatskitser udført i atelieret samt en tid med tusinde eftertanker ovenpå udstillingsvirksomhed i ind- og udland er Bjørn Eriksen i gang med et nyt udtryk, en slags maskeringer og afmaskeringer af års erfaring som maler.


- ’Bjørn Eriksen aflæser menneskesindet i vores attituder. Med et enkelt penselstrøg sætter han hele figuren på plads, som Matisse, som Picasso gør det. Men han gør det på sin egen Eriksenske facon. Der er plads til både medfølelse og satire i hans strøg, og til en spørgende udforskning, der driver kunstnerens pulsslag.

Allermest sårbar, allermest præcis er Bjørn Eriksen, når han maler sine kvinder - og sine torsoer af begge køn. Her er bevægelsen og arbejdet med farven Bjørn Eriksens uantastelige territorium. Om han så arbejder i akvarel, i olie eller på ipad. Han skildrer den inderste længsel. Han søger mod livets hemmeligste rum, ind i det allerhelligste, mellemrummet, hvor det nærværende bliver til det mytiske’.


- Citat fra Inge Schjødts portræt af Bjørn Eriksen i North Art Magazine nr. 142.

___________________________________________________________________

AN INTRODUCTION TO GLOBAL VILLAGE - ABC, AMSTERDAM

At the end of September 2013 the Global Village program for 2014 will be ready and all details will be published. Also the “Open Call for Artists” will be opened for artists world-wide. To present the program an introduction to Global Village will be given at the ABC-Treehouse. This introduction contains detailed information about the whole Global Village-project and an art exhibition with works from artists that have participated in the 2012 edition.

Global Village is an bi-annual open international platform for 60 emerging artists from every part of the globe that offers to the public an approachable exhibition with many different forms of quality contemporary art. Global Village also actively searches for new audiences by travelling to different locations to show international contemporary art. It was held in a medieval church, a charming castle, an old factory, an empty warehouse or a brand new culture house and travelled from the Netherlands to France and to Denmark. In 2014 when they have their 3rd edition of this international project, Global Village will be held in Landshut, Germany and in Copenhagen, Denmark.

OPENING: Friday 27-9-2013 from 18 till 20.30 with presentation of the Global Village 2014 program by curator Jeroen van Paassen and live poetry by Jeremy Keighley.

EXHIBITION: open for public: Thursday/Friday/Saturday/Sunday 3-10-13 till 6-10-13 from 13 till 17.30 o’clock, FREE ENTRANCE

During the exhibition an art-catalogue about this project will be available at the ABC-Treehouse for just € 10,-

artworks by (in random order): Mansoor Chitzen, Cora de Lang, Diane Meyer, Alain Poussot, Bjorn Eriksen, Jonna Pedersen, Bea Peter, Tom Hughes, Albert van Loon, Jaap Borgers, Jos Poeder and Teppo Korte

ABC Treehouse
Voetboogstraat 11
1012 XK Amsterdam

___________________________________________________________________

kunstnersammenslutningen MULT - UDSTILLING I HELLIGAANDSHUSET

Fernisering onsdag 2. oktober kl 16-19
Helligaandshuset, Strøget - København
Live performance og dj-sæt med Katrine Ring til ferniseringen

Udstillende kunstnere

Lise Ring, Katrine Ring, Roald J. Tellnes, Poul Frederiksen, Barbara Rütting Schweitz, Carsten Rütting Schweitz, Jan Kiowsky, Grethe Tranberg, Jeff Ibbo, Eskil Hauchrog, Ole Bach Sørensen, Palle Lindau, Tejn, Bjørn Eriksen, Mogens Kischinovski. Mindeudstilling: Aage Leif Nielsen.

Koncerter
Søndag 6. oktober kl 14
Klaus Jerndorff og Per Bokelund spiller klassisk musik

Mult-natten fredag 11. oktober
DJ Katrine Ring spiller kl 16-18
Fairy Masque spiller tidlig musik kl 21

Lodtrækning af gevinster til passive støttemedlemmer
Søndag 6. oktober efter koncerten.

Udstillingen varer 2.-13. oktober 2013
Åbningstider:

hverdage kl 12-18
lør-søn kl 12-17
MULT-natten fredag 11. oktober kl 12-24

 ___________________________________________________________________

FACE OUT - UDSTILLING I HENNEBERGHUS, ESBJERG

Søndag den 1. september er der fernisering på Bjørn Eriksens udstilling ”FACE OUT”, fra kl. 14-16. Tina Henneberg byder velkommen og Bjørn Eriksen fortæller bagefter om sine værker.

På udstillingen vil der være signerede plakater til salg af Bjørn Eriksens nye A2 plakater, til 300 kr. stykket. Alle er velkomne.

 

I Bjørn Eriksens malerier er det den indre virkelighed, der tvinger sig markant på. Forskellige visuelle skævheder og særheder er kunstnerens greb til at påpege, at den virkelighed der kommer op på lærredet, er resultatet af en delvist underbevidst og en delvist bevidst proces. Det er særlige tilstande og øjeblikke, som Bjørn Eriksen skildrer i sine figurbilleder og motiver. Han er fascineret af øjeblikket, hvor ting eller tilstande er under forandring.

Bjørn Eriksen er også optaget af at portrættere verdens mange forskellige mennesketyper. Et ophold i New York i 2008 satte gang i skabelsen af amerikanske portrætter, inspireret af folk på gaden. Siden da har han malet ansigter fra sine rejser. Han forsøger ikke at trænge ind i den portrætteredes psykologi eller fysiognomi, men har udelukkende fokus på vedkommendes arketypiske træk.

Henneberghus
Kronprinsensgade 24 (ind ad porten, baghuset)
6700 Esbjerg
21407538


Udstillingen slutter onsdag den 25. september.

___________________________________________________________________

VESTEGNENS KULTURUGE - ÅBENT ATELIER + CROQUIS I legeHUSET I RØDOVRE

 

___________________________________________________________________

ARTIKEL I NORTH ART MAGAZINE

Skrevet af kunstskribent Inge Schjødt

 

 

 

 

Bjørn Eriksen - legeHUSET - Blistrupvej 14 - 2610 Rødovre - mob: 6070 2406 - mail: be@eriksen.be
 

 

 
ForsidenEnglish in shortMalerierMusikSkulpturerPapirarbejderNyhederPresseLinksKurserCroquisCVKontaktBliv fan på FAcebookTilmeld nyhedsmailWebshop